Sådan forfines observationer, som sidder fast på et højt taksonomisk niveau

Ændret den Sun, 22 Dec kl. 10:03 PM

INDHOLDSFORTEGNELSE


Introduktion


Identifikationer på iNaturalist virker ofte som et filtersystem. En observation oprindeligt identificeret som riget Plantae vil over tid blive forfinet af fællesskabsmedlemmer, indtil det ses af en person med knowhow til at tilføje en endelig ID baseret på de fremlagte beviser. 


Selv om ikke alle har ekspertisen til at bestemme en slægts- eller artsniveauidentifikation, kan mange medlemmer hjælpe med at forfine en observationsidentifikation, så den lettere findes af en person med denne viden. F.eks. ved vi måske, at noget er en fugl, eller vi ved måske, at en blomstrende plante er i en bestemt familie, og identificerer observationen til dette taksonomiske niveau.


Her er et par måder at forfine observationsidentifkationer på. Før man starter, bør man doggøre sig bekendt med siden Identificér (glem ikke at bruge tastaturgenvejene!) og huske kun at tilføje identifikationer på det niveau, som man uafhængigt kan bekræfte.


Føj identifikationer til "Ukendt"-observationer


En af de nemmeste måder at bidrage med identifikation til iNaturalist på er at identificere observationer, som slet ingen identifikationer har. Uden nogen identifikation, befinder en observation sig i en taksonomisk limbo og vil ikke dukke op i søgeresultater for dem, som ønsker at identificere observationer af en bestemt takson. Selv tilføjelse af en observationensidentifikation, såsom Plantae eller Insecta, kan hjælpe den til at blive fundet af de rigtige folk. 


  1. Gå til siden Identificér på iNaturalist.

  2. Klik på Filtre og dernæst på dette ikon under Kategorier:



  3. Dette vil ændre Identificér-sidens URL til https://www.inaturalist.org/observationer/identify?iconic_taxa=ukendt (som man kan bogmærke) og vise alle "Ukendte" observationer med statussen Behøver ID på iNaturalist. ("Ukendt" betyder, at observationen ikke har nogen identifikation eller er medlem af en ikke-ikonisk takson såsom Bakterier eller Vira.)

  4. Man kan evt. tilføje flere filtre, såsom et Sted-filter, hvis ønsket er, at se på observationer fra ét bestemt område. Man kan dog også blot lade det være, som det er, og hjælpe folk fra hele verden.

  5. Brug siden Identificér til at gennemgå observationerne og tilføje identifikationer på det taksonomiske niveau, man er komfortabel med. Ved man f.eks., at noget er pattedyr, kan man tilføje en ID på Mammalia. Når man gør det, vil en anden, der søger at identificere pattedyr, finde den i deres søgeresultater og kan forfine den yderligere.


  6. Hvis man f.eks. ved, at det er et pattedyr , og at det er en gnaver, kan man tilføje en identifikation på Rodentia, som er en finere identifikation. Nogen, der søger at identificere blot gnavere, vil så finde den i deres søgning.


  7. Fortsæt med at gennemgå observationer og føje identifikationer til dem.


Ting at huske på ved identifikation af "Ukendt"-observationer


  • Folk, som ikke føjer nogen identifikationer til deres observationer inden upload heraf, er ofte nye brugere, som ikke ved, at de kan tilføje en identifikation inden upload, og de kan undre sig over, hvorfor man har tilføjet sådan en simpel identifikation. Nogle kan f.eks. føle, at man har fornærmet dem, så det er ofte godt at føje en kommentar til identifikationen, der forklarer, hvorfor man har tilføjet den. Her er nogle gode generiske svar, man kan tilføje (eller ændre efter smag), når man foretager sin identifikation. Brug en tekstudvider-webbrowserudvidelse til at gøre indtastning af denne slags tekst hurtig og nem (se vejledningen hér). 

  • Nogle brugere tilføjer en "pladsholder"-tekst i stedet for en identifikation til deres observation. Før man tilføjer sin identifikation, er det bedst at kopiere denne pladsholder, og indsætte den i kommentardelen af sin identifikation (f.eks. "Pladsholder: gnaver") for at bevare den.


Raffinering af observationer siddende fast på en højniveau takson


Er man bekendt med en bestemt taksonomisk gruppe, ville én mulighed være, at se kun på observationer siddende fast på et højt taksonomisk niveau i denne gruppe og forsøge at forfine disse. For at gøre dette, ville man bruge Rangering-filtre på siden Identificér. Ved at vælge taksonomiske niveauer for både høj og lav kan man se observationer, som har en Observationstakson med et bestemt taksonomisk område. 


Her er f.eks., hvordan man søger efter observationer, som sidder fast i klassen Arachnida


  1. Gå til siden Identificér og klik på Filtre.

  2. Vælg under Rangering "Klasse" for både høj og lav. Dette vil begrænse resultaterne til observationer, som har en Observationstakson på klasseniveau. https://www.inaturalist.org/observations/identify?hrank=class&lrank=class


  3. Gå til feltet Søg efter arter og vælg Arachnida. Nu vil resultaterne vise alle observationer med en Observationstakson i klassen Arachnida. https://www.inaturalist.org/observations/identify?hrank=class&lrank=class&taxon_id=47119

  4. Man kan gå gennem observationerne og hjælpe med at forfine dem, hvor det er muligt. Der er ofte to forskellige typer observationer i disse scenarier.

    En almindelig type observation har en enkelt identifikation på et højt taksonomisk niveau - i dette tilfælde klassen Arachnida. 



    Man kan derefter tilføje en finere identifikation, f.eks. på ordensniveau, og derfor ændre dens Observationstakson. I dette tilfælde tilføjes en identifikation af ordenen Opiliones. Ved at gøre dette, vil man se, at observationens Observationstakson ændres til Opiliones. Nogen, der nu søger efter Opiliones-observationer for identifikation, vil lettere finde dem.


    Den anden type observation er lidt mere kompliceret, men man kan stadig gøre sin del for at hjælpe med at forfine den. Disse stammer fra multiple identifikationer, som kun har enighed på et højt taksonomisk niveau, såsom den nedenfor.


    I dette tilfælde er der en identifikation af ordnen Araneae og en identifikation af ordnen Opiliones. Da der er enighed om klassen Arachnida, er den derfor Observationstakson. Hvad man kan gøre her er fortsat at tilføje en finere identifikation, såsom ordnen Opiliones. Hver finere korrekt identifikation kan hjælpe med at tippe observationens Fællesskabstakson i den rigtige retning. Så mens man måske ikke ser umiddelbare resultater, vil ens korrekte, finere identifikation er et nyttigt bidrag. Man kan også, i en kommentar, nævne andre kendte brugere, som kan bidrage.


Tak for at have hjulpet til på iNaturalist!


Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen