Sådan abonnerer man på en takson eller et sted

Ændret den Tue, 31 Dec, 2024 kl. 11:32 PM

Man kan på iNaturalist abonnere på og derefter blive underrettet om nye observationer af en bestemt takson, nye observationer på et Sted eller nye observationer af en bestemt takson på et bestemt Sted.


Man vil se nye observationer, som opfylder abonnementsvalgene, dukke op i sit betjeningspanel på webstedet og i sin daglige opdateringsmail (afhængigt af valgte e-mailpræferencer). Man kan abonnere på en takson, et sted eller en taxon på et sted.

Man kan kun oprette og håndtere abonnementer via iNaturalist-webstedet.


  1. Sørg for, at man er logget ind på webstedet og gå her til Betjeningspanel

  2. Til højre på siden* vil man se afsnittet Abonnementer


  3. Ønser man at abonnere på en bestemt takson uden geografisk afgrænsning, vælg Abonnér på en takson. Ønsker man at abonnere på et sted, eller til en bestemt takson med et sted, vælg Abonnér på et Sted. Lad os til denne vejledning sige, at man ønsker at abonnere på alle kaktusobservationer i Californien, da man ønsker at se, hvad folk finder og ønsker at hjælpe med at identificere dem.

  4. Klik på Abonnér på et Sted, og denne pop op vises:


  5. Udfyld dernæst felterne (bemærk, at Takson er valgfri for et Sted-abonnement, men i dette tilfælde vil man bruge det.)


  6. Klik på Gem, for at gemme abonnementet.

  7. Det vises nu under Abonnementer i betjeningspanelet. Man kan klikke på tandhjulsikonet for at redigere eller opsige det.


Når nye observationer opfylder de abonnementsparametre, man har opsat, dukker op i betjeningspanelet. Da betjeningspanelet opdateres ca. hvert 15. minut, fremgår observationerne muligvis ikke med det samme. Optræder flere observationer i betjeningspanelopdateringen, vises en Identificér-knap, hvormed man hurtigt kan identificere dem.


Vær venligst opmærksom på følgende:

  • Abonnementer er opgaver, som kører i baggrunden og dermed kræver ressource fra iNats infrastruktur, så vær venligst velovervejet ved abonnementsoprettelsen, så man ikke abonnere på f.eks. alle fugle, eller alle planter eller på ekstremt store Steder, såsom et helt kontinent eller stort land. Man vil blive overvældet af det store antal nye observationer, og de store abonnementer er belastende for iNat.

  • Abonnementer bruger kun en observations attributter på det tidspunkt, de lægges op på iNat. Så i eksempelabonnementet ovenfor, hvis en observation af en kaktus blev identificeret på niveauet Plantae, da den blev først blev lagt op, ville den aldrig dukke op som en del af kaktusser i Californien-abonnementet, selvom Fællesskabs-ID'en i sidste ende skifter til kaktusser.


* Eller nederst på siden, hvis ens webbrowservindue er smalt.



Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen